Giftgrøn. Pink. Skriggul. Limegrøn. Blodrød. Indigo. Kridhvid.

No Bullshit. Lige på og hårdt. Machohørm. Blod, sved og tårer. Liv og død. Sex. Kærtegn og humanitet. Portrætter og filosofi. Naturvidenskab og supergalak-ser på jagt. Roland Barthes de-taljer i håret sat op, en hånd der kærtegner en bar skulder, fregner. Filmstills. Freaks. Teenagedrømme. Boksekampe. Intim pop-art. Sanserne på fuldt drøn.

Henriette Brun Hansens store akvareller i kød og blod er meget direkte snapshots af alt, hvad der visuelt optager hende i hendes dagligdag. Det er rene malerier af farve, sanselighed og skønhed. Banale,men samtidig nærværende. Malerier uden dikkedarer, men direkte, inciterende og intime. Kvinder i det ny årtusind med drive, nervøsitet og seksualitet. Det feminine overfor maskulinitet:

”Det er sen nat. Udenfor hviner dækkene fra en lastbil og indeni summer min malerhjerne af glamour, stemning, følelser uden på tøjet. Din hud mod min.
Nede i kælderværkstedet ligger malerierne efter en arbejdsdag. De hviler, men udvikler sig i løbet af natten i mit hoved samtidigt med kroppen, der restituerer sig efter en lang dag. Jeg drømmer sammen med dem og kan ikke vente på at komme ned om morgenen i mor-genkåben og se, hvordan de så ser ud.”

Akvarellen trækker spor tilbage til Albrecht Dürers naturalistiske vær-ker over englændernes romantiske landskabsmaleri med Turner i front frem mod Noldes og tyskernes eks-pressionistiske værker.
Henriette Bruns akvareller ligger i forlængelse af historien, men der fremkommer en ny kobling af et præcist realistisk udtryk forenet med et mere abstrakt ekspressivt penselstrøg.

Henriette Brun er opvokset på Viborg-egnen. Heden er for hende samtidig noget melankolsk som trygt. Hun malede sin første ak-varel på Gråheden nogle år tilbage og var solgt til mediet på stedet.